Han sad på bænken

Han sad på bænken
Bag stormens hule
Og spejdede mod havnen
Der var stille og tom
Han tog en Long John
Og fugtede sine læber
Og ventede på det brev
Der aldrig kom

Han gik op til Yrsa
Med de brune øjne
Hun trøstede ham ved baren
Med champagne til to
Hun spillede ham lidt jukebox
Og svor ham troskab
I al fald i nat
Så i morgen ku’ de se

En nat i enkens rige
Med en dronning ved sin side
Og en jukebox og en taxa der forsvandt
Og vinden fra kysten
Slog mod hans rude
Han længtes efter det brev
Der aldrig kom

Han stod op med solen
Bag stormens hule
Han tog ud af byen på første parket
Og kun henglemte minder
Var der tilbage
Da brevet endelig kom
Og han var væk