Glasmanden

Solen rejser sig fra mørkets ly
Og gør dagen klar til at lyse op på ny
Vi forlader havnen og sejler mod nord
Mod de tusinde nætter fjernt fra hjemstavns jord

Det føles som solskin
Det føles som solskin
At stå her i midten af en storm

Vinden blæser asken op fra hav
Som en vanvidsdans på en sømands stille grav
Fyret ånder tungt på fremmed strand
Og de store bjerge dukker op fra land

Det føles som solskin
Det føles som solskin
At stå her i midten af en storm

På kajen stod den sidste bandit
Mit navn er Glasmanden jeg er her på kort visit
Jeg er ham der fandt den røde tråd
Men jeg har en sviende smerte som aldrig blir’ til gråd

Husk din stormgud vil føre dig ud
Mellem lysende engle og lokkende stjerneskud
Der vil slukkes i mørke og vinden vil presses i knæ
Der vil brænde et lys for ham som står i læ

Det føles som solskin
Det føles som solskin
At stå her i midten af en storm

Glasmanden gik sin vej hans arbejde var gjort
Vi sejlede afsted igen gennem kimmingens port