Chicago City

Båden fra Long Beach
sejler ind
de blinkende vande
rammer min kind
Solen forsvinder
i sin glød
de store palmer
gror op ad jordens skød

Gennem gaderne vandrer
den funklende ild
den store neon-nat
er slået til
Himlens stjerner
blander sig blidt
mod det lys
som er dit og mit

Chicago City
på strandenes grus
med harpespil
og vindenes sus
Loftløse templer
med krans
Chicago City
i sin regnbue glans

Loftløse templer med krans
Chicago City
i sin regnbue glans
Chicago City
i regnbue glans

Mathias Laurvig