Dalton Tyve-Ti

Århus, 2. november 2009

PRESSEMEDDELELSE

Der var engang et band der hed Dalton, men det er efterhånden så mange år siden, at I sikkert har
glemt alt om det. Det skal I ikke være kede af, for nu er de her minsandten igen.
Dalton består – som dengang for 17 år siden – af Johnny Madsen, Lars Lilholt, og Allan Olsen.

Sammen har de lavet pladen Tyve-Ti – men hvorfor?Lars: Hvorfor ikke? Vi har snakket om det i noget tid, og det har aldrig set ud til, at det kunne lade sig gøre – men lige pludselig var chancen der sgu.

Johnny: Det var vel en smule uforløst, at der ikke kom en toer.

Allan: Siden vi lavede den sidste plade, har vi stort set ikke set noget til hinanden. Jeg tror, vi fik nok af
hinanden dengang, og så stoppede vi.

I ser satans barske ud på albumcoveret. Hvem ville vinde i et internt slagsmål?

Lars: Det ville de to andre. De har jo mere proletarens vildskab i sig. Og selvom jeg gerne ville have 
haft et billede, der var mere blødt og rundt, så er det jo sådan vi ser ud. Og det er jo nogle flotte
 næser, vi har.

Johnny: Jeg synes mere, vi ser undrende ud. Men hvis vi kom op at slås, er jeg stensikker på, at jeg
ville tabe. Heldigvis slås vi med pen i stedet for sabel.

Allan: Den eneste grund til, at vi ser så barske ud, er fordi vi sidder med en 400 watts-pære lige i
fjæset. Lars synes, det er bedemandsagtigt, men jeg ved ikke, hvorfor man skal foregive at smile hver
gang, man bliver fotograferet. Og jeg ved ikke hvem, der ville vinde i et slagsmål, for vi er simpelthen
blevet for magelige til den slags.

I har lavet en sang der hedder ”Rugbrød”. Hvis I selv skulle være noget pålæg, hvad skulle det så
være?

Lars: En gammel ost. Sådan en med rom til.

Johnny: Det skal være en Brotsjø-sild. Det er dét, der mangler på det gode skib Martha.

Allan: Jeg ville også være en god sild. 
Der er også en julesang med på pladen. Hvad trænger de to andre til at få i julegave?

Lars: De trænger begge to til at blive forkælet, så de skulle begge to have et wellness-ophold på et 
gammelt østtysk slot, hvor de kunne blive vartet op i hoved og røv. De ville ikke være bange for den
slags, hvis bare de var uden for landets grænser, så de ikke blev genkendt.

Johnny: Gode manerer, men det er måske for sent at lære dem sådan nogle.

Allan: Lars er ved at være nået dertil, hvor han godt kunne bruge en Dronning Ingrid knallert – en
rolator altså. Og Johnny skulle have en af de der robot-sæler, man giver de ensomme på
plejehjemmene, og så skulle han kastes ud med faldskærm sammen med den. For han er både bange
 for højder og pattedyr af enhver art.

Da I udsendte jeres første album, gik Danmark hen og vandt Europamesterskabet i fodbold. Nu
kommer I så med en ny plade – betyder det, at vi så også vinder VM?

Lars: Ja, det hænger jo sammen. Måske er det derfor, vi har lavet pladen. Det har jeg ikke lige tænkt 
på. Men vi går jo meget op i det bold der – eller det vil sige, at Allan har slet ingen forstand
.

Johnny: Dengang i ’92 havde vi ikke et særligt godt hold, og det har vi heller ikke nu. Så måske er det
 en god og farlig cocktail for os at være undertippede.

Allan: Lars spillede jo på Skagen Festival den aften hvor vi vandt, og han hævder, det var en vældig 
koncert han spillede, men det kan han jo altid komme og påstå. Johnny og jeg så kampen sammen, og 
bagefter stod Johnny på Hotel Royal og hældte champagne ud af vinduet ned til den festende hob af 
mennesker. Vi var helt oppe at køre – ja, lige indtil næste dag, hvor vi fik regningen.
 Hvis der er andet I vil vide, så stiller de sikkert gerne op til interviews.

Presse-kontakt: rikke@recart.dk – 70 200 582